Er det blevet hverdag!?

Er I blevet mere venner end elskende?

Her er 5 tip til at gi’ jer kriblen i maven (og underlivet) igen!

Der var engang, hvor du havde mavekneb i flere timer, før du så ham, hvor du blev våd i trussen blot ved at strejfe hans skjorteærme, og hvor I havde dybe, meningsfulde samtaler til den lyse morgen… Men forelskelsens galskab varer ikke evigt, og al sandsynlighed taler for, at pludselig en morgen vågner også du op og spørger dig selv, hvornår I gik fra at være passonerede elskende til mere at, være venner.
De romantiske middage er måske blevet afløst af hverdagens travle rutiner, ble skift og læktie læsning med ungerne. Den første tids grådige, saftige og lidenskabelige SEX er nok reduceret til et knald, der kører på rutinen og det er evt. blevet nemmest at vælge de samme knapper HVER GANG !

Selvom jeres parforhold er gået fra svimlende ekstase til tryg base, betyder det ikke, at du straks skal gå i panik og forlade ham for at genopfinde dit indre vilddyr.
I virkeligheden er det måske bare et wake-up call til dig om, at det er på tide, at du lærer at se på dit forhold med nye øjne? For faktum er, at forholdet er, hvad du gør det til – og det behøver altså ikke nødvendigvis at udvikle sig til lutter rugbrødsrutine!
Hvis du påtager dig ansvaret, kan du genskabe alt det, der gjorde jeres forhold så berusende dengang I lige havde mødt hinanden – lige fra den søde kriblen i maven til den hedeste sex og de romantiske middage. Det handler bare om at gøre en bevidst indsats. Og her giver jeg dig 5 tip til, hvordan du kan kan gøre!

1. TÆNK SEXET

Kan du huske dengang, du var teenager og lige havde opdaget sex?
Hvor en forbipasserende mands underarm kunne sende dine tanker ud på de vildeste sex-eventyr ganske uden grund, hvor din hjerne spandt erotiske dagdrømme konstant? Nu, hvor du er i et lykkeligt parforhold OG har en travl hverdag, har du sikkert lært at holde din tøjlesløse liderlighed under kontrol, for det tangerer jo til utroskab, hvis du fantaserer om postbudet og ham den lækre, du så nede på cafeen… Men sandheden er, at mer’ vil ha’ mer’, så i stedet for at lægge en dæmper på den lille varme i trussen, så fokusér endelig på de små appetitvækkere, dagen kan byde dig uden at føle spor skyld – bare du spiser hjemme..

2. JUST DO IT / FAKE TILL YOU MAKE IT!!

Dyrk sex – også selvom du måske ikke helt synes, at den rette stemning er der, og du egentlig burde ordne vasketøjet… Faktum er, at i langt de fleste parforhold er den største forhindring for at dyrke sex, at det lige kræver en indsats at komme i gang. Når du først får begyndt, skal lysten nok melde sig – og med en sexet oplevelse i frisk erindring vækker du tilmed din egen lyst til lige at nappe endnu en omgang lagengymnastik med din elskede i morgen aften! Og husk så, at der absolut ikke er nogen grund til at forfalde til rutine-sex: Forebyg det ved at aktivt at søge inspiration, både sammen og hver for sig – læs om sex, snak om det, se film, køb legetøj, eksperimentér og udforsk… Sex er ikke en gravalvorlig orgasmejagt, det er bare frydefuld leg!

3. LAV EN UGENTLIG KÆRESTEDAG

Den vigtigste grund til, at et parforhold forvandler sig fra lutter boblende champagne til røvsyg discount-havregrød, er at I begynder at prioritere hinanden lavere end I gjorde, dengang I var tindrende nyforelskede. Ganske som i alle andre menneskelige forhold kræver et velfungerende parforhold, at I sætter tid af til at være sammen, bare jer to. Lav for eksempel en kærestedag/aften/søndag morgen hver uge – og glem alt om at tage på café, gå i biografen eller se en video sammen denne dag; gør det i stedet til en dag, hvor I trækker stikket ud, slukker fjernsynet og tager på picnic i sengen med det ene formål at hygge, snakke og elske.

4. GENSKAB DIN KRIBLEN I MAVEN

Forelskelse er faktisk for en stor del en tilstand, du selv bringer dig i, og som du selv kan forstærke. Tænk tilbage på den allerførste tid I tilbragte sammen – på den dag, du først mødte ham, på den første gang han kyssede dig, på de sødmefulde små ting, der markerede skridtene frem mod jeres forhold; husk alle detaljerne og mon så ikke minderne kan genoplive de flaksende sommerfugle i maven? Derfor: Dvæl ved minderne, dagdrøm om dem og del dem med ham ved enhver given lejlighed, så de små sommerfugle får frit spil…

5. VÆRDSÆT HAM

Sidst men ikke mindst: Husk på, hvorfor du er sammen med lige netop ham sovedyret i den anden side af dobbeltsengen, der smider snavsetøj over det hele… Hvilke kvaliteter og egenskaber faldt du for hos ham? Hvad er det for nogle små ting, der gør, at du ikke kunne forestille dig et liv uden ham? Måden han foreksempel læser avis, el. måden han bare står der og ser dejlig ud ;-) List alle hans gode egenskaber og de ting, du elsker ham for. Og del det så med ham! Når du glæder ham, vil han utvivlsomt også få lyst til at glæde dig…